| Gratis vejledning til iværksættere |
|
|
|
Tilbud om gratis vejledning før og efter etablering: Uanset om du overvejer at etablere egen virksomhed, har planer om at overtage en eksisterende virksomhed eller har været i gang med din virksomhed i op til tre år, tilbyder IværksætterKontaktpunktet dig gratis vejledning. Bor du i Lyngby-Taarbæk Kommune, bør du kigge nederst på denne side. Du kommer i gang ved at aftale et møde med din lokale erhvervskonsulent. Se nedenfor om din kommune tilbyder gratis vejledning og hvem, du skal kontakte. Vejledningen tager udgangspunkt i udarbejdelse af eller opfølgning på en forretningsplan. På denne måde vil vi hjælpe dig med at nå frem til et solidt grundlag for de mange beslutninger, der skal tages før og efter, at du er blevet selvstændig. En gennemarbejdet forretningsplan kan desuden være et uundværligt redskab, når du skal tale med banken eller andre, der skal bidrage økonomisk til din virksomheds etablering og drift. Ved at benytte rådgivere vil du øge chancerne markant for, at din virksomhed overlever de første udfordrende etableringsår. Samtidigt får du mulighed for at etablere kontakt til en række ressourcestærke personer, som vil indgå i dit personlige netværk. Et netværk du kan trække på, når den naturlige usikkerhed og tvivl melder sig, om hvordan du skal tackle forskellige nye og ukendte situationer. Kontakt os - eller klik på link til din kommune nedenfor.
Kommuner: Borgere i Lyngby-Taarbæk Kommune kan kontakte InitiativGruppen for gratis vejledning på telefon 40 63 00 53 eller info@initiativgruppen.dk Andre Kommuner: Find din bopælskommune på Internettet og ring og spørg om gratis vejledning til iværksættere. |
Er du - eller påtænker du - at blive iværksætter, så kan du læse om gratis vejledning til iværksættere i udvalgte kommuner.

Iværksætter-
Kontaktpunktet
Ishøj Storetorv 25
2635 Ishøj
Tlf.: 43 57 72 08
InitiativGruppen leverer lokal erhvervsservice til borgere i Lyngby-Taarbæk Kommune. Kontakt os på telefon 40 63 00 53 eller email for gratis iværksættervejledning og kig på de mange kursusmuligheder!
![]()