Èn aften om ugen i fem uger for iværksættere. Der gennemgåes seks helt specifikke hovedemner fra markedsføring over regnskab til juridiske problemstillinger og opsøgende salgsarbejde for dig som iværksætter.
| Pris: | 900,- DKK |
|---|
| Sted: | Tid: | Tilmelding: |
|---|---|---|
| Ishøj Idrætscenter, 1. sal over restauranten, Vejledalen 17, 2635 Ishøj | 07. september 2010 - 05. oktober 2010 17.30 - 21.00 | Tilmelding |
| Rødovregård, Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre | 02. november 2010 - 30. november 2010 17.30 - 21.00 | Tilmelding |
Har du startet selvstændig virksomhed - eller overvejer du at gøre det? Benyt dig af dette tilbud om en kortfattet gennemgang af væsentlige emner, der har betydning, hvis du vil være selvstændig erhvervsdrivende. Din branche og erfaring er underordnet - vi tilstræber, at alle deltagere kan få noget nyt med hjem uanset baggrund.
1. aften - Markedsføringsplanlægning og markedsundersøgelser i praksis ved etablering af virksomhed
Tænk strategisk! Tænk taktisk! Udarbejd en forretningsplan der fungerer som markedsføringsplan for din virksomhed. Foredragsholderen vil belyse betydningen af at tænke strategisk ved etablering af virksomhed. Hvad er gode markeder og hvorfor er dårlige markeder den sikre vej til lukning af projektet? En markedsføringsplan er en analyse med efterfølgende plan for hvilke helt konkrete tiltag, der skal sættes iværk for at nå målene. Her får du præsenteret hvorfor og hvordan du arbejder med planen - og hvor nemt det kan være at undersøge basale forhold i markedet. Skal du bruge ekstern finansiering fra bank eller andre långivere, kan markedsføringsplanen være et krav.
2. aften - Markedsbearbejdning og reklame
I aftenens indlæg tages tråden fra den anden kursusaften op med eksempler på hvilke aktiviteter, der kan sættes i værk for at skaffe omsætning og indtjening i projektets første faser. Foredragsholderen har sin dagligdag på et større reklamebureau og vil give gode råd om udarbejdelse af logo, brevpapir og brochurer. Der belyses, hvilke forhold man skal være opmærksom på ved udarbejdelse af tekster og layout og hvad det koster at få produceret tryksager og andet markedsføringsmateriale. Herudover vil der være eksempler på, hvornår internettet kan benyttes til markedsføring. Hvad kan man selv udarbejde og hvad tilrådes det at købe hjælp til?
3. aften - Internettet i markedsføringen - samt - Moms- og skatteforhold ved selvstændig virksomhed
Der gives foredrag om hvilke overvejelser, man bør gøre sig, når man vil benytte internettet i markedsføringen af virksomhedens produkter og ydelser? Hvad koster det og hvad kan man selv gøre? Hvem kan hjælpe? Hvilke faldgruber skal man være opmærksom på og hvad kan man gøre for at blive fundet af kunderne, når de søger? Der informeres om, hvilke programmer der kan benyttes og om fordelene ved open source.
Moms og skatteforhold
En repræsentant fra SKAT informerer underholdende og informativt om moms- og skatteforhold i virksomheden. Du får konkret viden om, hvordan du laver opgørelse over salgsmoms og købsmoms samt EU-moms. Hvad er der momsfradrag for i virksomheden? Hvilken betydning har momsen for den kørselsordning, man benytter i sin virksomhed, og hvordan får det indflydelse på skattefradrag? Hvad er der skattefradrag for i personligt ejede virksomheder, og hvordan betales der skat af egen indtægt?
4. aften - Regnskab og bogføring i nyetablerede virksomheder
Hvordan tilrettelægges den daglige bogføring, så lovgivningen overholdes? Hvilke beløb indgår i årsregnskabets resultatopgørelse og balance og hvordan overskues likviditeten? Aftenens foredragsholder fortæller om, hvordan man kan begynde med at føre kassekladde og opbygge sit regnskab derfra. De forskellige budgettyper forklares.
5. aften - Juridiske forhold ved etablering samt opsøgende salgsarbejde
Foredragsholderen er advokat og forklarer om kontraktforhold samt besvarer spørgsmål, der kan belyse deltagernes egne problemstillinger. Aftenens andet emne er opsøgende salgsarbejde. Mange nyetablerede får behov for at tage personlig kontakt til leverandører, banker, organisationer og kunder uanset, om man driver detailbutik eller skal ud til kunden for at sælge. Man behøver ikke at være "den fødte sælger" for selv at kunne gennemføre salgsarbejdet. Alle uanset baggrund kan lære at udfylde den moderne konsulentrolle, hvor man rådgiver og hjælper sin kunde med at finde frem til den optimale løsning - og derved få mulighed for at kunne servicere kunden igen og igen.Der vil blive vist og udleveret eksempler på, hvorledes man håndterer den vanskelige kontaktfase, hvor ens idé skal præsenteres for kunden og der præsenteres en køreplan for, hvorledes salgsarbejde i moderne form gennemføres.
-----------------------------------------
Der serveres kaffe/the samt sandwich og sodavand incl. i prisen til aftenarrangementerne.
Læs venligst "Betingelser" for køb af kursusplads ved at klikke her.
| < Forrige |
|---|